Gå til Woodshop

WOW PARK i Billund

Alt andet end et traditionelt byggeri

Type
Materiale
Tømrerarbejde
Kalmarbrædder
Sektor
Erhverv

Her har Kirkegaard Byggeri og Kirkegaard Woodshop arbejdet tæt sammen om at skabe et autentisk univers i træ. Kalmarbrædder, massive træstammer og specialløsninger er med til at give stedet sit rustikke udtryk – og hvor det perfekte faktisk var lidt for perfekt.

Et byggeri, hvor naturen fik lov at sætte retningen

 

WOW PARK i Billund er et projekt lidt ud over det sædvanlige. Her har Kirkegaard Byggeri stået for alt tømrerarbejdet, mens Kirkegaard Woodshop har bidraget med en række specialfremstillede snedkerløsninger. Samarbejdet mellem vores to afdelinger har været afgørende for at skabe det samlede udtryk.

 

Projektet er opført med blandt andet Kalmarbrædder, kraftige træstammer og specialtilpassede detaljer, som tilsammen giver bygningerne deres karakteristiske, rustikke udseende. Mange af løsningerne er unikke og krævede håndværk med øje for både funktion og æstetik.

Det særlige ved projektet var, at håndværket ikke måtte se for perfekt ud. Flere detaljer måtte faktisk laves om, fordi de blev for lige og for pæne. Udtrykket skulle være naturligt, levende og passe ind i WOW PARKs univers, hvor bygningerne næsten føles som en del af skoven.

 

Det er et projekt, vi er stolte af – ikke mindst fordi det viser, hvad der kan lade sig gøre, når godt håndværk, kreativitet og et stærkt samarbejde mellem Byggeri og Woodshop går hånd i hånd.

 

Når det rustikke kræver præcision, ved man, at man arbejder på noget helt særligt.

Projekter

Bliv inspireret

Vi bygger både til private og erhverv.
Gå på opdagelse i alle vores projekter.

Vælg område
Kontakt

Claus Kirkegaard

Claus Kirkegaard
Claus er adm. direktør og ejer af Kirkegaard Byggeri og den, du tager fat i, hvis du har en forespørgsel om erhvervsbyggeri. 
Kontakt

Arne Eriksen

Arne Eriksen
Arne er byggeleder i Kirkegaard Byggeri og vores kontaktperson, hvis du har en forespørgsel om et privat byggeri.
Claus Kirkegaard
Arne Eriksen
eller bliv kontaktet

Gå til Woodshop