Vi er bygget på ordentlighed
Kirkegaard Byggeri er en tømrervirksomhed fra Billund, hvor erfaring, samarbejde og ordentlighed går hånd i hånd, og hvor godt byggeri stadig starter med håndværkere, der kender deres fag og tager ansvar for det, de laver.
Vi udfører montageopgaver i hele landet og løser fagentrepriser og skræddersyede tømreropgaver i en radius af ca. 100 km. fra Billund. Vi har en moderne og løsningsorienteret tilgang til samarbejde og vægter den håndværksmæssige kvalitet højt.
Personlig kontakt
fra start til slut
Når du arbejder med Kirkegaard Byggeri, har du én fast kontaktperson gennem hele forløbet. Det er den samme person, der tager den første snak om opgaven, følger arbejdet undervejs og er til at få fat i, hvis der opstår spørgsmål.
Vi taler åbent om løsningerne undervejs. Det giver overblik i processen og gør samarbejdet enklere. Det gælder både, når der skal træffes beslutninger, og når detaljerne skal falde på plads.
Woodshop
Specialfremstillet inventar og unikt snedkerarbejde
Historien om Kirkegaard
Bygget på håndværk siden 1977
Kirkegaard Byggeri begyndte i 1977 i Krogager, hvor tømrermester Kurt Kirkegaard startede virksomheden med et klart udgangspunkt: respekt for håndværket og en ambition om at levere solidt tømrerarbejde.
Siden er virksomheden vokset og har i dag hjemsted i Billund. Herfra løser vi opgaver for både private og erhverv i området omkring Vejle, Kolding, Esbjerg, Give og Vejen. Mange af byggerierne bliver til i samarbejde med kunder og partnere, der vender tilbage igen og igen.
Arbejdet har også udviklet sig gennem årene. I dag indgår vi i store og komplekse byggeprojekter og arbejder blandt andet med moderne trækonstruktioner som limtræ og CLT, hvor viden og erfaring er afgørende. Samtidig løser vi en række klassiske tømreropgaver for private i lokalområdet.
Men noget har ikke ændret sig siden begyndelsen. Bag arbejdet står stadig dygtige håndværkere fra lokalområdet, mennesker, der samarbejder og sætter en ære i at aflevere arbejdet ordentligt.
The Station in Billund
Claus Kirkegaard