Gå til Woodshop

Aduro i Aarhus

Kontordomicil med fokus på materialer og detaljer

Type
Materiale
Tømrerarbejde
Egetræ
Størrelse
Sektor
4918m2
Erhverv

Til dette kontordomicil i Aarhus har vi udført en omfattende tømrerentreprise på i alt 4.918 m². Byggeriet er kendetegnet ved en moderne arkitektur, hvor varme materialer og enkle linjer skaber et indbydende arbejdsmiljø.

Egetræ spiller en gennemgående rolle i indretningen og skaber en flot kontrast til bygningens murede vægge, glaspartier og øvrige materialer.

Vi har udført de gennemgående egetræspanelvægge, døre og specialfremstillede egetræsrammer omkring glasvæggene til kontorer og mødelokaler. Rammerne skjuler de bagvedliggende metalprofiler og giver glaspartierne et roligt og eksklusivt udtryk, hvor træets varme nuancer får lov at træde frem.

 

De lyse Troldtekt-lofter understøtter bygningens akustik og bidrager til et behageligt indeklima, samtidig med at de skaber en naturlig sammenhæng mellem de forskellige rum.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan de rette materialer kan løfte et byggeri. Samspillet mellem egetræ, mursten, glas og de lyse lofter skaber en harmonisk helhed, hvor detaljerne er med til at definere bygningens arkitektur.

Projekter

Bliv inspireret

Vi bygger både til private og erhverv.
Gå på opdagelse i alle vores projekter.

Vælg område
Kontakt

Claus Kirkegaard

Claus Kirkegaard
Claus er adm. direktør og ejer af Kirkegaard Byggeri og den, du tager fat i, hvis du har en forespørgsel om erhvervsbyggeri. 
Kontakt

Arne Eriksen

Arne Eriksen
Arne er byggeleder i Kirkegaard Byggeri og vores kontaktperson, hvis du har en forespørgsel om et privat byggeri.
Claus Kirkegaard
Arne Eriksen
eller bliv kontaktet

Gå til Woodshop